De adfærdsproblemer, som nogle hunde har, kan være ekstremt vanskelige at håndtere, men ikke alle er umulige at rette op på. Tilfælde af dyr, der for eksempel er lidt for invasive, kan blive genstand for effektive justeringer. Men til dette må læreren vide, hvordan man forbliver rolig, fast og beslutsom uanset hvad for at opnå tilfredsstillende resultater.
Når vi er vant til at være i nærheden hunde, vi ved godt, at de elsker at blive taget sig af, at blive givetAdvarsel ogkærlighed. Men som det er tilfældet med nogle børn, sker det, at hunde bliver overdrevent krævende på dette niveau. De prøver på alle måder at være I centrum bekymringer for deres ejere. I en nøddeskal bliver disse hunde til påtrængende.
Dette adfærdsproblem bestemmes delvist af Karakter af hunden, men denuddannelse at han modtog er også involveret i høj grad. Det er dog muligt at at rette dette igennem. Her er nogle tips til at hjælpe dig derhen, hvis du står over for dette problem.
Invasiv hund: tegn, der aldrig skuffer
En invasiv hund er et dyr, der altid søger at fokusere al opmærksomhed fra dem omkring det på det, til at få reageret hans mestre. Han har kun en besættelse: altid at være ved hans side og presse ham til hele tiden at tage sig af ham. Den invasive hund er derfor både “limpotte” og lunefuld.
I hverdagen oversættes dette f.eks. Til uophørlig gøen opstår, når mesteren taler i telefon. Hvis det er i et andet rum, kan hunden også begynde at gø og gat savne døren for at markere hans ønske om at slutte sig til ham. Han følger overalt og kommer mellem ham og hans / hendes ægtefælle, når de sidder side om side. Det indtager strategiske steder (sofaen, sengen …) og efterlader ingen pusterum til sin ejer.
Kort sagt, den invasive hund skal være centrum for al opmærksomhed, og dette konstant.
Vent på, at han falder til ro og belønner ham
For at rette op på denne dårlige opførsel er det først nødvendigt at fastslå arten af signal som vi sender til hunden. Hvis vi systematisk henvender os til ham hver gang han gøer i et forsøg på at tie ham, kan dette af dyret opfattes som en slagsopmuntring. Han ender med at indse, at han har mulighed for at få sin herre til at reagere efter behag. Det er derfor et spørgsmål om at søge at vende situationen ved at ignorere den, derefter i givende når det handler, som du vil have det.
I praksis gøres der ikke noget, når han begynder at gø, mens han taler i telefon. Vi ham vende ryggen til og vi ser ikke engang på det. Når samtalen er slut, venter vi på, at han falder til ro, så venter vi lidt længere (reagerer umiddelbart bagefter er som at opmuntre ham til at gø), så beordrer vi ham til sidde eller fra at gå i seng. Så snart han gør det, får han en belønning.